Her kan du se alt vores dejlige alpakka garn, lige fra den helt tynde Alva til den chunky Kos. Alpakka garn er lækker luksus til dine strikkeprojekter. Garnet er utrolig blødt og lækkert og holder sig rigtig godt. Så se med her, og lad dig inspirere til dit næste strikkeprojekt.
Hos Allerup Strik har vi et stort udvalg af alpakka garn, som du kan bruge til at strikke smukke bluser, sjaler og alt muligt andet. Vi har et bredt udvalg af farver og kvaliteter, så du kan finde det perfekte alpakka garn til dine projekter.
Alpakka garn laves af fibre fra alpakkaens pels, og især de fine bløde fibre fra dyrets underpels giver den blødeste og varmeste uld. Alpakkaen er et pattedyr i familie med kameler, der kommer fra Sydamerika. Vi har både garn af 100% alpaca og blandinger med blandt andet silke og kashmir.
Noget af det, der er med til at gøre garn med alpakka uld så dejligt, er at fibrene er utrolig fine, så garnet bliver meget blødt, og samtidig er alpakkaulden også meget varm. Det er også værd at fremhæve, at alpakkauld har en næsten silket overflade med en meget smuk glans. Så der er ikke noget at sige til at alpakka garn har status af at være luksus, der gør dine strikkede trøjer og sjaler til yndlingstrøjer og sjaler, du bliver glad for i mange år.
Alpakka og Mini Alpakka fra Sandnes Garn er begge klassiske alpakkagarner i meget høj kvalitet, så du er sikker på et smukt holdbart resultat, når du strikker. De findes i mange smukke farver til hhv. strik på pind 3½ og 3.
er også en klassisk alpakkatråd, men her er tilføjet silke til spindingen, så du virkelig kan mærke, at der er tale om lækkert, eksklusivt garn. Alpakka Silke fra Sandnes strikkes på pind 3 eller 2½, og er fantastisk til både voksen- og børnestrik. Alpakka Silke bruges også meget til Sophie Scarf fra PetiteKnit, og 1 ngl. er nok også til det største tørklæde.
Når du strikker med 2 tråde bruges tit en tynd mohairtråd som følgetråd, hvilket giver en dejlig lidt fluffy overflade. Men nogen gange ønsker man et mere glat udseende af sit strik, og så er en ganske tynd alpakkatråd er et rigtig godt alternativ. Hos Allerup Strik er vi glade for at bruge Alpaca 400 fra Hjertegarn eller Alva fra Filcolana som følgetråd. Den er nem at strikke med, den giver blødhed til dit strik og lidt af den der lækre alpakka-følelse.
Alpakka garn bruges også meget til chunky, fluffy strik, fordi alpakkaen er god til at fylde meget, når garnet børstes lidt op, og så det går hurtigt at strikke på tykke pinde. Og allerbedst så bliver trøjerne bløde og lette at have på. Børstet Alpakka og Kos fra Sandnes Garn er gode eksempler på den type alpakka garn, men også Børstet Uld fra Hjertegarn giver let og fluffy strik på samme tid. Og vil du strikke rigtig chunky sweaters så prøv at se Fashion Light Luxury garnet fra Permin. Det har en strikkefasthed på 12 masker på 10 cm og findes i mange skønne farver.
Vil du gerne have flyffy strik, men alligevel lidt tyndere, så er Baby Brushed Alpaca fra Hjertegarn et rigtig godt garn. Det er en tynd alpakka tråd med en løbelængde på 200 meter pr. 25 grams nøgle, og så er overfladen børstet, så garnet fylder uden at veje. Vi anbefaler at strikke 2 tråde sammen på pind 4-5 med en strikkefasthed på 18-20 masker = 10 cm. Det giver let og meget blødt strik. Så umiddelbart ligner det tynd silke mohair meget, men der er en vigtig forskel: det er meget blødere at have på. Hvor silke mohair har en masse hårender, der står ud fra strikket, så har den børstede alpakka tråd ingen ender, der kan stikke eller kradse lidt. Her kommer fluffet fra den børstede tråd, og det giver en langt blødere overflade til dit strik.
Fra Katia Yarns får vi Alpaca Silver og Alpaca Gold, som er børstet alpakka med det fineste lille drys af enten sølv eller guldglimmer. Det er meget diskret og kun lige at lille strejf af noget, der glimter i dit strik. Vi har strikket Oslo-vesten fra Petite Knit i Alpaca Gold, og det har været en stor succes, fordi glimmeret er doseret lige tilpas. Og så passer strikkefastheden, så der kun skal bruges en tråd Alpaca Gold til vesten.
Alpaca garn har mange fordele, der gør det til et af de mest populære materialer til strikning og hækling. Det er et meget blødt materiale, der er meget behageligt at have på. Det er også meget varmt, så det er perfekt til at holde dig varm om vinteren. Det er også meget slidstærkt, så det kan holde i mange år. Det er også meget åndbart, så det er behageligt at have på, selv når det er varmt. Endelig er det meget let at arbejde med, så det er perfekt til begyndere og erfarne strikkere og hæklere.
Selvom mange godt kan lide fåreuld, oplever vi, at nogle kunder ønsker at undgå dette i deres strik, da de synes det kradser, eller måske ikke kan tåle uld, på grund af allergi. Også her er alpakka et godt alternativ, da det er både blødt og allergivenligt og ikke indeholder lanolin.