Indkøbskurv 0,00 DKK

Sommerstrik

Her har vi samlet strik til sommeren. Det er søde sommerbluser, en enkelt kjole og der kommer løbende mere.

Filter
{{::text.FILTER_MORE}}
{{::text.FILTER_MORE}}
{{::text.FILTER_MORE}}
Filter

Sommerstrik

Strik til sommerhalvåret er oftest strik, der er strikket af tyndt garn på cirka pind 3 eller 3½, og strikkefastheden ligger tit på 26-27 masker. Så her finder du kortærmede bluser og t-shirts strikket i for eksempel Tynn Line fra Sandnes Garn eller vores flotte multifarvede Fiesta garn eller Bommix Bamboo fra Hjertegarn.

 

Strikkede sommerbluser og PetiteKnit

PetiteKnit har lavet en perlerække af smukke og anvendelige bluser til den varme tid. Der er for eksempel Anker Tee, der strikkes i Tynn Line garn eller Lana Cotton garnet, den er blevet en klassiker med sine let genkendelige ribstrikkede segmenter på bærestykket.

Men prøv også Amelie Tee med fine striber,  Cloud Tee med løs pasfom eller Kumulus Tee med rund hals eller v-hals hvis du er glad for PetiteKnits design.

 

Hjertegarn har også sødt strik til sommeren

og vi har samlet nogle forskellige modeller, hvoraf nogle strikkes oppefra-ned og andre nedefra-op. Mange af bluserne er strikket i en anelse tykkere garn med en strikkefasthed på 22 masker = 10 cm, så du skal bruge pind 3 eller 3½. Se for eksempel den fine Ella bluse.

 

Dea sommer og Liv Sommer fra Hanne Larsen Strik

er 2  sommer t-shirts, der begge er strikket i Arezzo garnet fra Hjertegarn, som er en lækker blanding af bomuld, hør og viskose.   Liv Sommer er strikket med striber, og giver et frisk udtryk og Dea Sommer er strikket med en enkelt hulmønster, der gør blusen meget feminin. Hvis du ikke kan vælge hvilken af trøjerne, du vil strikke, så anbefaler vi at strikke begge to.

 

Garn til sommerstrik

Om sommeren strikker vi meget mere med garner bestående af bomuld, hør og viskose og forskellige blandinger heraf. Det er køligere garn, der også er velegnet til at transportere sved væk fra huden, som for eksempel Arezzo fra Hjertegarn.

 

Kan man strikke sommerbluser i uld ?

Måske ikke ren uld…..men vi sælger rigtig meget Lana Cotton 212 også til sommerbluser. Det er en fin tynd tråd, der består af halv uld og halv bomuld, så dit strik får lige en anelse mere varme, hvilket jo tit er godt i den danske sommer. Ulden gør det også nemmere at strikke pænt og glat i forhold til at strikke med ren bomuld eller anden glat garn.

VI sælger meget Lana Cotton garn til for eksempel Anker Tee og Kumulus Tee.

 

Billig sommergarn

ja, selvfølgelig.  Vi har lavet en række strikkekit med opskrift og garn, hvor prisen er under kr.200,- og det er da en god pris.

Tjek for eksempel Ella Tee og Tine Tee fra Hjertegarn og Cloud Tee og Anker Tee fra PetiteKnit.