Indkøbskurv 0,00 DKK
Nyhed

Maskemarkører

(1 anmeldelse)
25,00 DKK
På lager

Uundværlige markører til alle dine strikkeprojekter

Strikkemarkører, der er lavet af metal. Markørerne er fine og tynde, så de ikke fylder i dit strikketøj. De er lette og nemme at få med rundt, mens du strikker.

Der er 20 stk. i assorterede farver i posen.

Hvad er strikkemarkører ?

Maskemarkører kan have mange forskellige former og farver - dem vi har er fra KnitPro og PetiteKnit samt vores egne (til en lav pris). Det er små klipslignende metalkroge, der sættes fast i strikketøjet eller på rundpinden, og som kan lukkes, så de ikke falder af. 

De findes også i plastic, men de er lidt tykkere end markørerne lavet af metal. Plasticmarkører fylder lidt mere, så hvis du strikker i tyndt garn, kan det være bedst at bruge strikkemarkører af metal.

Udover dem, der kan lukkes, findes der også maskemarkører, der er ringe. De er udelukkende beregnet til at placere på ens rundpind og så glide med rundt, mens man strikker.

Hvordan bruges strikkemarkører ?

Strikkemarkører er huskeredskaber. Markøren kan enten sættes i strikketøjet, når du skal huske, at der fra markøren for eksempel skal strikkes et bestemt antal centimeter eller omgange. Den kan også sættes mellem masker på rundpinden, og når man så kommer hen til markøren, så skal man huske at gøre noget. Det kan være ind- eller udtagninger i forbindelse med raglanmasker. Det kan også være, at der fra markøren skal strikkes et bestemt mønster. Eller bare en markering af omgangens begyndelse eller arbejdets sider, når man strikker rundt på rundpind.