Strik et hjerte til dig selv, eller giv det til én, du holder af.
Eller strik flere, når du nu er i gang.
Du får 5 hjerter af ét nøgle Tynn Peer Gynt garn.
Hjertet strikkes i 2 dele, der sys sammen. Hjertet filtes i vaskemaskine og fyldes med vat og sys helt sammen.
Der hækles en lille kugle, der trækkes på en lædersnøre sammen med en trækugle.
Strikkekittet indeholder 1 ngl. Tynn Peer Gynt garn og Temahæfte 77 "Jul".
Desuden behøver du:
en rest rød uldgarn til hæklet kugle, f.eks. Tynn Peer Gynt farve 4236 Mørk Rød.
En trækugle ca. 20 mm.
En lædersnøre til ophæng
Rundpinde eller strømpepinde 3.
Hæklenål 2½
Hvis du ikke har prøvet at filte før, så læs med her.
Det er en gammel teknik, hvor man "mishandler" ulden, så den krymper og bliver tæt og får en lodden overflade (og dermed bliver varmere og mere vind- og vandtæt)
På dansk siger vi filtning, på norsk siger man, at det strikkede toves.
Det strikkede kommer en tur i vaskemaskinen på almindelig 40 graders vask med almindelig vaskepulver, og gerne sammen med cowboybukser, lærredsbukser og t-shirts.
Når maskinen er færdig formes de filtede hjerter og liggetørrer.
|