Vi anvender cookies, for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med, at bruge dette site, vil vi antage at du er indforstået med det. Læs mere her
0
 
Din kurv Luk
Henter din indkøbskurv...
  DKK fra at opnå fri fragt
Total 0,00 DKK

Strikkekit til Friday Sweater Baby fra PetiteKnit

Varenummer:
3063
Lager:
 
Vælg størrelse
Pris  1 Stk
 DKK
Antal
Køb

Fineste stribede sweater i perlerib

 

Denne opskrift er på dansk.

Friday Sweater Baby strikkes oppefra og ned i perlerib med raglanudtagninger. Halskanten strikkes i rib og strikkes ned. Ærmer og krop afsluttes af en ribkant.

Strik en prøvelap før du går i gang. Husk at vaske prøvelappen, inden strikkefastheden måles – perlerib vokser i vask.

Størrelsesguide

Friday Sweater Baby bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 10-13 cm i forhold til barnets brystmål. Mål barnet, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe bedst. Hvis barnet fx måler 44 cm rundt om brystet, bør du strikke en str. 6-9 mdr. En sweater i str. 6-9 mdr. har en overvidde på 56 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 12 cm.

Størrelser: 0-1 (1-2) 2-4 (4-6) 6-9 (9-12) mdr.

Mål: Overvidde: 46 (50) 53 (54) 56 (60) cm

Længde: 23 (24) 26 (27) 29 (30) cm 

Ærmelængde: 10 (11) 13 (15) 17 (18) cm

Strikkefasthed: 28 masker x 44 pinde i perlerib på pind 3 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning

Bemærk, at før vask vil strikkefastheden være omtrent 35 masker pr. 10 cm

Vejledende pinde: Rundpind 3 mm (40 og 60 cm), rundpind 2,5 mm (40 eller 60 cm), strømpepinde 2,5 mm og 3 mm (medmindre der bruges Magic Loop-teknik)

Materialer: 45 (49) 70 (73) 75 (77) g Sunday fra Sandnes Garn (50 g = 235 m) til blusens bundfarve (vist i 1012 Whipped Cream) og 14 (15) 16 (18) 19 (21) g Sunday fra Sandnes Garn (50 g = 235 m) til blusens striber (vist i 3819 That Orange Feeling). Bemærk, at garnforbruget kan variere med et par gram.