Om glæden ved at brodere juletræstæppeJeg er begyndt at brodere juletræstæppe, og jeg hygger mig med det. Jeg begyndte i februar og planen er, at min datter skal have tæppet - færdigt - til jul i år. Hun har sådan set talt om det nogle år, og hun har været meget specifik om, hvilket tæppe det skulle være. Jeg har sagt ja, men der skete ikke rigtig noget, for der var jo også altid noget strik, der skulle strikkes. Men så flyttede de ind i et hus med plads til juletræ, og så måtte jeg i gang. Det har medført, at jeg har fået en ny rutine i min weekend. Lørdag eller søndag morgen, efter min morgenmad, går jeg til broderepladsen og syr. Der går hurtigt 1 time eller to, hvor jeg syr, drikker kaffe og hører podcasts. Det kan anbefales. Der er nok to ting, der gør, at jeg får broderet. Jeg har fundet en tidslomme, der paser for mig, og jeg har fundet et sted, hvor broderiet bare kan blive liggende, Faktisk sker det, at jeg også lige broderer et kvart eller halvt hjerte en hverdagsaften, fordi lyset er så godt her i maj måned. Der går måske også lidt selvkonkurrence i det, for hvis jeg nu ikke fik broderet i weekenden, så skal de manglende sting indhentes i ugens løb. Så jeg tror på, at det bliver færdigt når træet skal pyntes. Jeg er allerede begyndt at fantasere om, hvad mit næste broderiprojekt skal være. Måske får jeg en bestilling. Hvilket jo sådan set er dejligt, fordi jeg så kan springe beslutningsprocessen over. Eller også skal jeg brodere en pude til min pink sofa. Eller måske et net eller en taske ting.
|